Vildsvinejagt – guide til jagtformer, adfærd, udstyr og jagt i mørket

Vildsvinejagt er på mange måder anderledes end den jagt, de fleste danske jægere er vant til hjemmefra. Vildsvinet er stort, stærkt, intelligent og tilpasningsdygtigt, og samtidig foregår en stor del af jagten i de timer, hvor andre jagtformer normalt er ved at slutte.

Især i Sverige er vildsvinejagt blevet en populær jagtform blandt danske jægere. Her kan jagten spænde fra stille anstand ved en foderplads til pürsch i mørket eller mere intensiv jagt med hund. Fælles for jagtformerne er, at succes sjældent kommer alene af at være en god skytte. Kendskab til vildsvinets adfærd, vindretning, terræn og bevægelsesmønstre betyder mindst lige så meget.

I denne guide ser vi nærmere på vildsvinet som vildtart, de mest almindelige former for vildsvinejagt, påklædning og udstyr samt de særlige forhold, der gør sig gældende, når jagten foregår efter mørkets frembrud.

Vildsvinet – et stærkt og tilpasningsdygtigt dyr

Vildsvin kan leve i meget forskellige landskaber, men trives særligt godt i områder, hvor skov, marker, enge og vådområder ligger tæt på hinanden. Skoven giver ro og dækning om dagen, mens marker og andre åbne områder kan tilbyde store mængder føde om natten.

Det betyder samtidig, at vildsvinene ikke nødvendigvis opholder sig samme sted døgnet rundt. Et område kan være fyldt med friske spor, sølehuller og opgravet jord uden, at man ser et eneste dyr i dagslys.

Vildsvin er hovedsageligt aktive i de mørke timer. De kan bevæge sig flere kilometer på en enkelt nat mellem deres daglejer og områder med føde, og jagttryk kan få dem til at flytte endnu længere.

Derfor handler vildsvinejagt i høj grad om at forstå, hvor grisene kommer fra, hvor de er på vej hen, og hvornår de passerer gennem terrænet.

Vildsvin lever ofte i rotter

Vildsvinets sociale struktur er også værd at kende.

Søer og yngre dyr lever typisk sammen i familiegrupper, som ofte betegnes som en rotte. Gruppen kan bestå af flere søer samt grise i forskellige aldre. Der findes et tydeligt hierarki i rotten, som bliver særligt synligt, når grisene æder sammen.

Store voksne orner lever derimod ofte mere alene og kan bevæge sig over betydelige områder.

Grislingerne er lette at genkende på deres karakteristiske lyse længdestriber. Efterhånden som de bliver ældre, forsvinder striberne, og dyrene får gradvist den brune og senere mørkere pels, som forbindes med voksne vildsvin.

Det er især ved anstandsjagt værd at bruge tid på at betragte en rotte, før man beslutter sig for et dyr. I mørke kan størrelsesforskelle være svære at vurdere, og et dyr kan se betydeligt større eller mindre ud afhængigt af afstand, terræn og hvilken gris det står ved siden af.

Vildsvinets sanser – vinden betyder alt

Vil man tæt på vildsvin, skal man først og fremmest forstå deres lugtesans.

Vildsvin har en særdeles veludviklet lugtesans. Hvor jægeren måske føler sig godt skjult i et mørkt skydetårn, kan grisen registrere menneskefært længe inden den kommer inden for synsvidde.

Derfor er vindretningen et af de vigtigste forhold på vildsvinejagt.

Det gælder både under anstand og pürsch. Ideelt skal vinden bevæge sig fra det område, hvor du forventer grisene, og hen imod dig. Har grisene først fået din fært, er mulighederne ofte væsentligt dårligere.

Hørelsen er også god. En bildør, lynlås, rifle der slår mod træværket i skydetårnet eller en uforsigtig bevægelse kan være nok til at gøre grisene mistænksomme.

Synet er derimod ikke vildsvinets stærkeste sans. Det betyder ikke, at dyrene ikke kan registrere dig, men i den rigtige vind kan en rolig jæger ofte komme overraskende tæt på.

Det er netop kombinationen af fremragende lugtesans og hørelse med et mindre skarpt syn, der gør pürschjagt på vildsvin mulig.

Anstandsjagt på vildsvin

For mange danske jægere er anstandsjagt den første introduktion til vildsvinejagt.

Her placerer man sig normalt i et tårn, en stige eller en lukket jagtkoje med udsigt over en foderplads, mark, skovlysning eller anden lokalitet, hvor grisene regelmæssigt kommer.

Jagtformen lyder umiddelbart simpel: Sæt dig op og vent.

I praksis er der flere detaljer, der kan afgøre, om aftenen ender med en skudchance.

Kom på plads i god tid

Vildsvinene kan befinde sig overraskende tæt på foderpladsen, længe før de viser sig.

Derfor bør man være på plads i god tid og undgå at ankomme, netop som grisene begynder at bevæge sig. En god tilgang til posten betyder mindst lige så meget som selve placeringen.

Skal man eksempelvis krydse en åben mark på vej til tårnet, bør man tænke over, hvor ens fært efterlades. Et vildsvin, der senere kommer ud af skoven og rammer jægerens spor, kan vende om, før det nogensinde bliver synligt.

Når du først sidder på posten, gælder det om at falde til ro.

Placér riflen, så den kan tages i brug uden større bevægelser. Sørg for, at udstyr ikke ligger og rasler, og gør de ting, der ellers senere vil skabe støj, inden du begynder at vente.

På vildsvinejagt kan en lille bevægelse eller metallisk lyd i et stille skydetårn virke overraskende voldsom.

Tålmodighed betaler sig

Vildsvin har en imponerende evne til at lade jægeren vente.

Man kan sidde i timevis uden at se andet end råvildt, harer og fugle. Netop som man mentalt har besluttet, at aftenen er slut, kan det første svage grynt afsløre en rotte ude i mørket.

Det er en del af jagtformen.

På den gode aften opstår en særlig stemning, når man først hører grisene, derefter ser bevægelser mellem træerne og til sidst kan identificere de enkelte dyr.

Jo mindre du bevæger dig, desto bedre.

Foderpladsen

Foderpladser bruges mange steder som en del af forvaltningen af vildsvin. De kan både samle grisene på bestemte steder og holde dem væk fra sårbare afgrøder.

Majs er et klassisk foder, men vildsvin er opportunister og kan æde en meget bred vifte af føde.

En fungerende foderplads er ikke blot et sted, hvor man hælder en stor mængde foder ud. Det handler om at gøre området trygt og interessant for grisene.

Spredes mindre mængder foder over et større område, skal grisene bruge tid på at søge efter det. Det holder dem længere på pladsen og betyder samtidig, at dyrene spreder sig mere ud.

Et vildtkamera kan være særdeles nyttigt til at lære aktiviteten at kende: Hvornår kommer grisene? Hvor store er rotterne? Kommer den store orne regelmæssigt eller kun enkelte nætter? Her anbefaler vi vores Live 4G app-styrede vildtkamera, som med sit 940nm no-glow nattelys er særdeles velegnet til at observere grisene uden, de er klar over det 4G Live Vildtkamera – Huntersmarket.

Jo bedre du kender mønstret før jagten, desto mindre bliver du afhængig af tilfældigheder.

Pürschjagt på vildsvin

Pürsch på vildsvin er en mere aktiv jagtform og kan give nogle meget intense jagtoplevelser.

Grundprincipperne minder på mange måder om pürsch på andet klovbærende vildt: Man bevæger sig langsomt gennem terrænet, bruger vinden og forsøger at opdage dyrene, før de registrerer jægeren.

Men vildsvin stiller særlige krav.

Brug vinden aktivt

Før du bevæger dig mod et område med grise, skal vindretningen være på plads.

Har du vinden forkert, hjælper camouflage og langsomme bevægelser sjældent meget. Har du derimod vinden rigtigt, kan du komme meget tæt på dyr, der koncentreret roder efter føde.

Vildsvin, der æder, kan være overraskende larmende. De roder i jorden, gumler, grynter og bevæger sig omkring hinanden. Det kan maskere nogle af jægerens egne små lyde og skabe mulighed for at komme tættere på.

Men man skal ikke forveksle mulighederne med ufarlighed. Især omkring en so med små grise skal der udvises stor forsigtighed.

Sikkerhed

Modsat mange andre jagtformer er jagt på vildsvin ikke uden risiko. Med deres hidsige temperament, størrelse og styrke, kan de nemt slå et menneske eller en jagthund ihjel med deres skarpe hjørnetænder.

Det sker simpelthen ved, at den løber mellem benene på dig og kører sine stødtænder ind i inderlåret og op mod naglen, og på vejen skærer din lårpulsåre over. Det er ikke en dum idé at investere i egnede kevlar-bukser, som sikrer dine vitale dele.

Det er også sket før, at de bider en eller flere fingre af.

Man skal derfor udvise den yderste agtpågivenhed, når man bevæger sig ud på dens territorium om natten. 

Har du afgivet et skud, skal du vente i mindst 10 minutter med at gå hen til den. Hvis du er gået ned i knaldet, skal du bruge tiden på at holde øje med den; bevæger den sig lidt? Det hænder, at grisen kun er såret, og selvom de er hårdt såret, kan de stadig udgøre stor fare. Hvis du ikke kan finde den, så tøv ikke med at tilkalde assistance fra en scweizerhundefører. 

Jeg var med på en jagt, hvor et vilsvin var blevet anskudt og havde gemt sig i tykt buskads 20 meter fra skudstedet. Vi besluttede straks at tilkalde en scweizerhundeføre, som hurtigt fandt den, og var nødt til at skyde den hele 3 gange mere, før den forendte. 

Morgen, aften og nat

Pürsch kan foregå på forskellige tidspunkter afhængigt af terræn og årstid.

Omkring daggry kan det være muligt at møde grisene på vej tilbage mod skovens daglejer. Om aftenen bevæger de sig den modsatte vej mod foderområder og marker.

Sne og måneskin kan ændre betingelserne markant. Et mørkt vildsvin står meget tydeligt mod sne, og på lyse nætter kan man pludselig observere ting, der på en almindelig mørk vinteraften ville være usynlige.

I moderne vildsvinejagt anvendes også forskellige former for natoptik og termisk udstyr, hvor det er lovligt. Reglerne for jagttider, kunstigt lys, termisk optik og natoptik kan variere og ændre sig, så undersøg altid de gældende regler i det område og land, hvor jagten foregår.

Vildsvinejagt med hund

Jagten med hund er en helt anden disciplin.

Hunden skal kunne finde grisene i tæt bevoksning, sætte dem i bevægelse eller stille dem og samtidig være klog nok til ikke at bringe sig selv unødigt tæt på et stort og aggressivt vildsvin.

Det kræver både mod og selvstændighed – men også respekt for modstanderen.

Blandt de hundetyper, der anvendes til vildsvin, findes både spidshunde, drivende hunde og terrierracer. I mindre terræner kan korttidsdrivende hunde være en fordel, fordi de ikke nødvendigvis fortsætter kilometer efter grisene, når dyrene forlader såten.

En god vildsvinehund skabes imidlertid ikke alene ved racevalget. Prægning, sporarbejde, erfaring og gradvist møde med vildsvin har stor betydning.

For den almindelige gæstejæger på en svensk vildsvinejagt er hundeførerdelen ofte noget, der overlades til erfarne lokale hundeførere.

Vildsvinet er skudstærkt

Vildsvin har ry for at være stærke dyr, og det er ikke uden grund.

Kroppen er kompakt og kraftig, og især voksne orner har en robust forkrop. Selv efter et dødeligt træf kan et vildsvin nå ind i tæt vegetation, før det falder.

Samtidig kan skudtegnene være mindre tydelige end ved noget andet klovbærende vildt.

Det gør to ting særligt vigtige:

For det første: Tag kun skud, du er sikker på.

For det andet: Tag altid situationen efter skuddet alvorligt.

En anskudt gris er ikke et dyr, man tankeløst følger direkte ind i et mørkt krat. Vurder skuddet, følg den lokale procedure for eftersøgning, og brug kvalificeret hund og hundefører, når det er nødvendigt.

Våben og ammunition til vildsvinejagt

Der findes ikke ét perfekt vildsvinevåben.

Ved anstand og pürsch er en almindelig jagtriffel et naturligt valg, mens hurtig repetering og lav forstørrelse bliver vigtigere på bevægelsesjagt og ved korte skudhold.

Kalibre som 6,5×55, .308 Winchester, .30-06 Springfield, 8×57 og 9,3×62 er blandt de kalibre, der traditionelt har været anvendt til jagten, afhængigt af jagtform og lokale regler.

Det vigtigste er ikke at jagte den størst mulige kaliber, men at anvende en lovlig kombination af våben, ammunition og projektil, som jægeren kan skyde præcist og sikkert med.

Vildsvinejagt belønner den jæger, der kender sin riffel, frem for den jæger, der blot har købt en kraftigere.

Optik til vildsvinejagt

Valget af optik afhænger af jagtformen.

På anstand og pürsch er en lysstærk sigtekikkert nyttig, fordi jagten ofte foregår i skumringen eller mørket. En lav minimumsforstørrelse giver samtidig et større synsfelt, hvilket er en fordel på korte afstande.

På drivjagt og hundejagt er situationen anderledes. Her kan et vildsvin komme hurtigt gennem skoven på relativt kort afstand, og stort synsfelt og hurtig måloptagelse bliver vigtigere end høj forstørrelse.

Termiske spottere er centrale værktøjer til observation og lokalisering, hvor reglerne tillader anvendelsen.

Teknikken må dog aldrig erstatte sikker identifikation af dyr, baggrund og kuglefang.

Det rigtige tøj til vildsvinejagt

Vildsvinejagt har en ubehagelig egenskab: Man kan fryse utrolig meget.

Det gælder især anstandsjagt.

Du går måske et stykke gennem skoven og har det varmt, når du når tårnet. En halv time senere sidder du stille, sveden begynder at køle, temperaturen falder, og tre timer senere mærker du knap tæerne.

Derfor fungerer lag-på-lag-princippet særligt godt til vildsvinejagt.

Det inderste lag skal transportere fugt væk fra kroppen. Merinould og tekniske materialer er velegnede, mens bomuld typisk er mindre hensigtsmæssigt, fordi det suger fugt til sig og bliver koldt.

Herefter kan isolerende mellemlag tilføjes efter temperaturen, mens det yderste lag bør beskytte mod vind og nedbør.

Fordelen er fleksibiliteten: Du kan tage et lag af under turen til posten og tage det på igen, når du sætter dig.

Glem ikke fødder, hænder og hoved

Varme støvler og gode strømper er næsten vigtigere end en tyk jakke, når man sidder stille i flere timer.

Hænderne skal være varme, men du skal samtidig kunne betjene riflen sikkert. Det samme gælder hoved og hals. En tynd halsedisse, hue eller elefanthue fylder næsten ingenting i tasken, men kan gøre en overraskende stor forskel på en kold nat.

Den bedste påklædning er ikke nødvendigvis den tykkeste. Det er den, der kan reguleres, så du undgår både at fryse og at blive drivvåd af sved på vej til posten.

Lys på vildsvinejagt – især efter skuddet

Når selve jagten foregår i mørke, stopper behovet for godt udstyr ikke, fordi jagten er slut.

Tværtimod.

Efter et skud kan du få brug for at undersøge skudstedet, orientere dig langs et spor, finde udstyr eller bevæge dig sikkert gennem skoven. Og har du siddet i et tårn til langt ud på natten, skal du stadig finde vejen tilbage til bilen eller jagthytten.

Mobiltelefonens lommelygte er sjældent nogen tilfredsstillende løsning i en mørk svensk skov.

Her er en kraftig lommelygte og pandelampe noget af det mest praktiske udstyr, du kan have med.

Kraftig lommelygte til eftersøgning og orientering

Når du har brug for at lyse langt frem gennem skoven eller undersøge et større område, er en håndholdt lygte vanskelig at undvære.

Huntersmarkets 10.000 lumen lommelygte har justérbar lyskegle og en oplyst rækkevidde på op til 1.000 meter. Det betyder, at lyset kan samles til et koncentreret spot eller bredes ud, når et større område skal afsøges.

Det er især efter jagten, at en kraftig lommelygte for alvor kommer til sin ret: ved kontrol af skudsted, orientering i terrænet og på turen tilbage fra posten.

Pandelampe – når hænderne skal være fri

En håndholdt lommelygte giver masser af lys, men der er situationer, hvor begge hænder skal bruges.

Det kan være, når du håndterer udstyr, bevæger dig gennem tæt terræn, arbejder ved et nedlagt dyr eller skal finde vej ned fra et skydetårn.

Her har en kraftig 10.000 lumen pandelampe en klar fordel.

Den justerbare lyskegle gør det muligt at vælge mellem bred belysning tæt på og fokuseret lys over længere afstande, og den oplyste rækkevidde er op til 1.000 meter. Lampen er vandtæt og stødsikker og har desuden et bagudvendt sikkerhedslys.

På vildsvinejagt er kombinationen faktisk oplagt: pandelampen til arbejdet tæt på og den håndholdte lommelygte, når du har behov for maksimalt lys længere ude i terrænet.

Brug af lys i forbindelse med selve jagtudøvelsen kan være reguleret anderledes end almindelig brug til navigation og arbejde efter jagten. Kontrollér derfor altid de lokale regler.

Efter skuddet – tag dig tid

Når skuddet går, er det fristende straks at klatre ned og gå hen til stedet.

Det bør man ikke nødvendigvis gøre.

Forsøg først at fastholde indtrykket af situationen: Hvor stod dyret? Hvordan reagerede det? Hvilken retning forsvandt det i? Var der andre grise, og hvordan reagerede de?

Markér gerne stedet mentalt eller ved hjælp af et tydeligt punkt i terrænet.

Når tiden er inde til at undersøge skudstedet, bliver god belysning igen vigtig. I mørke kan få meters fejl i placeringen gøre det overraskende svært at finde præcis det sted, hvor grisen stod.

Findes dyret ikke hurtigt, bør man undgå at forvandle en kontrolleret eftersøgning til en tilfældig vandring gennem skoven. Følg i stedet de procedurer, der gælder på jagten, og inddrag den nødvendige ekspertise og hundearbejde.

Vildsvinets fysik gør, at et såret dyr skal behandles med respekt.

Navigation i en mørk skov

En anden udfordring ved vildsvinejagt er noget så basalt som at finde hjem.

En skovvej, der virkede fuldstændig indlysende i dagslys, kan se helt anderledes ud klokken to om natten. Små skovspor krydser hinanden, og i tæt bevoksning kan man hurtigt miste retningssansen.

En kort tur væk fra posten under en eftersøgning kan gøre situationen endnu mere uoverskuelig.

Derfor bør du på forhånd vide, hvordan du kommer både til og fra posten.

Telefonens GPS eller en jagtapp kan være nyttig, men elektronik kræver strøm. Powerbank eller udstyr med powerbank-funktion er derfor ekstra relevant på lange natture.

Og uanset hvor god elektronikken er, bør en kraftig lygte være en fast del af rygsækken.

Vildsvinejagt ændrer sig med årstiden

Grisene bruger ikke nødvendigvis terrænet på samme måde året rundt.

Når landbrugsafgrøderne står højt, kan marker tilbyde både føde og dækning. Det kan betyde, at vildsvinene tilbringer store dele af natten dér og kun sjældent viser sig på de sædvanlige pladser.

Efter høst ændres mulighederne igen.

Om vinteren bliver føden mere begrænset, og sne kan gøre vildsvinenes veksel og spor langt lettere at aflæse. Samtidig bliver lange nætter og lave temperaturer en udfordring for jægeren.

At kende reviret gennem hele året er derfor en stor fordel.

Spor efter roden i jorden, veksler, sølehuller, hår på træer og aktivitet på vildtkameraer kan tilsammen fortælle langt mere end en enkelt aften i skydetårnet.

En særlig jagtform

Vildsvinejagt kombinerer flere elementer, der hver for sig gør jagten interessant.

Der er spændingen ved at sidde i fuldstændig mørke og pludselig høre et grynt ude foran tårnet. Der er udfordringen i at pürsche sig ind på en rotte med vinden direkte i ansigtet. Og der er det helt anderledes tempo på en jagt med hund, hvor et vildsvin pludselig kan bryde ud af skoven.

Men det, der ofte afgør jagten, er ikke det mest avancerede udstyr.

Det er de små ting.

At komme på posten i god tid. At kontrollere vinden. At sidde stille lidt længere, selv om man tror, aftenen er slut. At have gjort riflen og udstyret klar, inden grisene kommer. At kende terrænet. Og at have ordentligt lys med, når man til sidst skal ned fra tårnet og ud i mørket.

Vildsvin belønner tålmodighed og forberedelse – og det er måske netop derfor, jagtformen så let bliver vanedannende.

Ofte stillede spørgsmål om vildsvinejagt

Hvornår er vildsvin mest aktive?

Vildsvin er hovedsageligt aktive i de mørke timer. De bevæger sig ofte fra deres daglejer i skoven til marker, foderpladser og andre fødeområder om aftenen og vender tilbage mod dækning omkring morgenen.

Hvorfor er vindretningen så vigtig på vildsvinejagt?

Vildsvinets lugtesans er særdeles veludviklet. Får et vildsvin fært af jægeren, kan det undgå området, længe før jægeren selv opdager dyret. Derfor bør både postens placering og tilgangen til den planlægges efter vinden.

Hvad er den bedste form for vildsvinejagt?

Det afhænger af terræn og temperament. Anstandsjagt giver gode muligheder for rolige og kontrollerede situationer, pürsch giver en mere aktiv jagtoplevelse, mens jagt med hund er mere intensiv og stiller andre krav til både jæger og hund.

Hvilket lys bør man have med på vildsvinejagt?

En kraftig pandelampe er praktisk, fordi hænderne holdes fri, mens en kraftig håndholdt lommelygte giver mulighed for at sende et koncentreret lys længere ud i terrænet. Kombinationen er særlig nyttig til navigation, arbejde ved et nedlagt dyr og i forbindelse med eftersøgning efter et skud.

Hvad skal man have på til vildsvinejagt?

Lag-på-lag fungerer godt, især ved anstandsjagt. Et fugttransporterende inderlag, isolerende mellemlag og et vind- og vandbeskyttende yderlag kan reguleres efter aktivitet og temperatur. Varme støvler, strømper, handsker og hovedbeklædning er særligt vigtige, når man skal sidde stille i flere timer.

Hvad gør man med kødet fra et nedlagt vildsvin?

Et varmt dyr er generelt lettere at flå end et helt afkølet dyr. Før kødet anvendes, skal det desuden håndteres og undersøges efter de gældende regler for blandt andet trikiner dér, hvor vildsvinet er nedlagt.