Fasanudsætning – den komplette guide til udsætning, voliere, fodring og pasning

Fasanudsætning er en fast del af vildtplejen på mange danske jagtrevirer. Men en god fasanudsætning handler om meget mere end at købe en flok seks uger gamle fasaner og lukke dem ud i skoven.

Hvis fuglene skal trives, blive på reviret og udvikle sig til stærke og velfungerende fugle, kræver det planlægning længe før selve udsætningsdagen. Udsætningspladsen skal være klar, der skal være adgang til foder og rent vand, fuglene skal kunne finde skjul og nattesæde, og der skal løbende føres tilsyn.

Samtidig er fasanudsætning reguleret, og den rejser både dyrevelfærdsmæssige og naturforvaltningsmæssige spørgsmål. I denne guide gennemgår vi de vigtigste forhold fra planlægningen begynder, til fasanerne er blevet en integreret del af reviret.

Hvorfor udsætter man fasaner?

Fasanen har været en del af den danske jagtkultur i flere hundrede år og udsættes i dag i betydeligt omfang til jagtformål.

Formålet med udsætningen er typisk at skabe eller supplere et jagtbart grundlag på reviret. Men fasanudsætning bør ikke stå alene. De bedste resultater opnås, når udsætningen indgår i en bredere vildtpleje, hvor man samtidig arbejder med blandt andet skjul, fødegrundlag, remiser, vildtagre og andre biotopforbedringer.

En god udsætning skal derfor betragtes som en proces – ikke som en enkelt begivenhed.

Fuglenes kvalitet betyder selvfølgelig noget, men selv gode fasaner klarer sig dårligt, hvis de bliver sat ud på et revir, der ikke er forberedt til dem.

Kend reglerne, før du går i gang

Fasanudsætning er reguleret i Danmark, og det er vigtigt at undersøge de gældende regler, inden man bestiller fuglene.

Reglerne omfatter blandt andet:

• hvor mange fasaner der må udsættes,

• hvor og hvornår de må udsættes,

• krav om biotopplan ved mere omfattende udsætninger,

• eventuelle krav til uddannelse eller kursus,

• indberetning af udsætningen,

• samt regler om opdræt og dyrevelfærd.

Reglerne ændres fra tid til anden, og du bør derfor altid kontrollere den aktuelle bekendtgørelse og myndighedernes vejledning, inden årets udsætning planlægges.

En praktisk tommelfingerregel er: Få juraen på plads først – og bestil derefter fuglene.

Planlæg baglæns fra den første fasanjagt

Tidspunktet for udsætningen bør ikke vælges tilfældigt.

Mange udsætter fasanerne som cirka seks uger gamle fugle. Herefter skal de have tid til at vokse, udvikle fjerdragt, lære reviret at kende og gradvist blive mere selvstændige.

Derfor giver det god mening at planlægge udsætningen baglæns fra den forventede første fasanjagt.

Hvis man eksempelvis ønsker, at fuglene skal være cirka 20 uger gamle ved den første jagt, skal seks uger gamle fugle udsættes omtrent 14 uger tidligere.

Det betyder samtidig, at planlægningen af udsætningsplads, foder, vand og øvrig vildtpleje skal begynde endnu tidligere.

Køb fasanerne fra en seriøs opdrætter

Den billigste fasan er ikke nødvendigvis den billigste løsning.

Hvis fuglene er svage, syge, stressede eller dårligt prægede, når de ankommer, kan konsekvensen være høj dødelighed og fugle, der hurtigt forlader reviret.

Vælg derfor en opdrætter med et godt ry og spørg ind til blandt andet:

• fuglenes alder,

• sundhedsstatus,

• vaccinations- og sygdomshistorik,

• hvilket foder fuglene er vant til,

• hvordan de er opdrættet,

• og hvordan transporten foregår.

Det er en fordel, hvis fuglene allerede under opdrættet har været udsat for forhold, der i nogen grad minder om det miljø, de senere skal leve i.

Målet bør være kernesunde, aktive og håndterbare fugle, der har de bedst mulige forudsætninger for overgangen fra opdræt til livet på reviret.

Udsætningspladsen skal være klar, før fuglene ankommer

En af de klassiske fejl er først at færdiggøre udsætningspladsen, når fuglene står i transportkasserne.

Alt bør være færdigt på forhånd.

Når fuglene ankommer, skal der allerede være:

• fungerende indhegning,

• foder,

• vand,

• skjul,

• nattesæder,

• tørre områder,

• læ,

• solpletter,

• og sikre passager ind og ud af udsætningsområdet.

Det er samtidig en god idé at gennemgå hele pladsen umiddelbart inden udsætningen. En voliere, der var fri for problemer tre uger tidligere, kan i mellemtiden have fået besøg af rotter, ræv eller andre prædatorer.

Den engelske voliere

En almindelig metode ved udsætning af fasaner er den såkaldte engelske voliere.

Her etableres et større indhegnet område i et egnet stykke natur – typisk med buske, træer og anden vegetation – hvor fuglene kan orientere sig og gradvist bevæge sig mellem udsætningspladsen og det omkringliggende revir.

Pointen er ikke blot at holde fuglene inde.

En god voliere skal snarere fungere som deres første trygge base på reviret.

De skal forbinde området med:

• sikkerhed,

• føde,

• vand,

• skjul,

• hvile,

• og nattesæde.

Når de senere bevæger sig længere væk, skal de have en grund til at vende tilbage.

Hvad bør der være i volieren?

En veldesignet udsætningsplads bør blandt andet indeholde:

Nattesæder

Fasanerne skal kunne komme op fra jorden om natten. Træer med egnede grene er derfor værdifulde. Nattesæderne bør helst være placeret inde i området og ikke helt op ad hegnet.

Buske og tæt vegetation

Fuglene skal hurtigt kunne komme i skjul. Tæt vegetation beskytter både mod vejret og reducerer uro fra rovfugle.

Sol og læ

Fasaner søger gerne varme, tørre områder. Derfor bør der være flere steder med sol, samtidig med at fuglene kan komme i læ.

Mulighed for støvbad

Fasaner støvbader som en naturlig del af deres fjerpleje. Tørre jordpartier er derfor en fordel.

Foderpladser

Foderet skal placeres, så fuglene føler sig trygge, men samtidig tilskyndes til naturlig fødesøgning.

Rent vand

Der skal konstant være adgang til frisk vand, og vandingsudstyret skal holdes rent.

Kråseflint eller småsten

Fasaner har ingen tænder og er afhængige af små sten i kråsen til at bearbejde føden. På jordbund, hvor dette ikke naturligt er tilgængeligt, bør man være særligt opmærksom på at tilbyde passende materiale.

Placeringen betyder meget

En flot voliere på det forkerte sted er stadig en dårlig udsætningsplads.

Vælg et roligt område med naturligt skjul og gode forbindelser til resten af reviret.

Undgå eksempelvis at placere udsætningspladsen lige op ad:

• meget benyttede skovveje,

• områder med betydelig menneskelig aktivitet,

• åbne arealer uden dækning,

• eller steder hvor fuglene straks presses ud i et uegnet terræn.

Tænk samtidig fremad.

Når fuglene begynder at sprede sig, hvor skal de så bevæge sig hen?

Ideelt bør der være naturlige ledelinjer i landskabet – eksempelvis levende hegn, remiser, brede markkanter, småskove og vildtagre – som gør det attraktivt for fuglene at bevæge sig rundt på netop dit revir.

Kontroller for rovdyr inden udsætningen

Prædation er en naturlig del af livet i naturen, men nyudsatte fasaner kan være særligt sårbare.

Gennemgå derfor udsætningsområdet umiddelbart før fuglenes ankomst.

Se blandt andet efter:

• rævegrave,

• hulrum under trærødder,

• sten- og kvasbunker,

• brændestakke,

• hule træer,

• gamle reder,

• huller i jorden,

• samt tegn på rotter.

Det er ikke nødvendigvis antallet af fugle, der bliver taget af et rovdyr, som er det største problem. Gentagen uro kan få resten af flokken til at forlade en ellers god udsætningsplads.

God dækning er derfor mindst lige så vigtig som selve indhegningen.

Selve udsætningsdagen

Vælg om muligt en dag med roligt og godt vejr.

Det er en fordel at sætte fuglene ud om morgenen eller formiddagen, så de får mange lyse timer til at undersøge deres nye omgivelser, inden mørket falder på.

Undgå at jage fuglene ud af transportkasserne.

Placér i stedet kasserne roligt og gerne under vegetation, og lad fuglene gå ud i deres eget tempo.

Jo mindre dramatisk overgangen fra transport til udsætningsplads bliver, desto bedre.

De første timer handler først og fremmest om ro.

Fodring efter udsætningen

Seks uger gamle fasaner er langt fra fuldt udviklede og er fortsat afhængige af et velegnet foder.

Spørg derfor opdrætteren, hvilket foder fuglene har fået umiddelbart inden leveringen, og undgå unødvendigt pludselige foderskift.

I begyndelsen er målet ikke blot at gøre fuglene mætte.

Foderet skal også hjælpe med at holde dem knyttet til udsætningsområdet.

Efterhånden kan fodringen spredes længere ud på reviret og bruges aktivt til at styre fuglenes bevægelser mod gode opholdsområder.

Fasaner bruger naturligt en stor del af dagen på fødesøgning. Derfor kan spredning af en del af foderet i vegetationen være med til at aktivere fuglene frem for at samle al føde ét sted.

Samtidig bør man være opmærksom på hygiejnen omkring foderpladser. Store koncentrationer af fugle og foder kan også tiltrække rotter og andre dyr og kan potentielt øge risikoen for smitte.

Vand er mindst lige så vigtigt

Fuglene skal altid have let adgang til rent og frisk vand.

Særligt omkring udsætningen og i varmt sommervejr kan manglende vand hurtigt blive et alvorligt problem.

Vandautomater og beholdere skal derfor:

• kontrolleres dagligt,

• holdes rene,

• placeres hensigtsmæssigt,

• og være tilgængelige for alle fuglene.

På større udsætningspladser kan flere vandingssteder være en fordel, så fuglene ikke koncentreres unødigt omkring ét punkt.

Den daglige pasning kan ikke springes over

Fasanudsætning er ikke et deltidsprojekt de første uger.

Fuglene skal tilses dagligt.

Kontrollen bør blandt andet omfatte:

• om der er foder nok,

• om vandet er rent og tilgængeligt,

• om fuglene virker aktive og raske,

• om der er døde eller syge fugle,

• om hegnet er intakt,

• om der er tegn på rovdyr,

• og om fuglene bruger udsætningspladsen som forventet.

Det er ofte en fordel, at den samme person står for den daglige pasning. Fuglene vænner sig til rutinen, og personen lærer hurtigt at opdage, hvis adfærden ændrer sig.

En ændring i fuglenes adfærd kan være det første tegn på, at noget er galt.

Tænk på hele reviret – ikke kun volieren

En fasanudsætning lykkes ikke alene på grund af en god voliere.

Efterhånden som fuglene bliver ældre, bevæger de sig længere væk. Reviret omkring udsætningspladsen bliver derfor afgørende.

Et godt fasanrevir tilbyder en mosaik af:

• tæt dækning,

• åbne fødesøgningsområder,

• læ,

• remiser,

• levende hegn,

• vildtagre,

• græs- og urtevegetation,

• og sikre forbindelser mellem områderne.

Vildtagre kan have flere funktioner. De kan fungere som fødekilde, skjul, ledelinje gennem landskabet og opholdsområde.

Tænk ikke kun på, hvordan vildtageren ser ud i juli. Det er især interessant, hvilken dækning den giver i oktober, november, december og gennem vinteren.

Dyrevelfærd og naturhensyn

God fasanudsætning handler ikke kun om antallet af fugle på jagtdagen.

Dyrevelfærden skal være i orden gennem hele forløbet.

Det er værd at huske, at udsatte fasaner går fra et kontrolleret opdrætsmiljø til et liv som fritlevende fugle. Overgangen er betydelig, og dødeligheden blandt udsatte fugle kan være høj.

Derfor er:

• sunde fugle,

• gode udsætningsforhold,

• korrekt fodring,

• rent vand,

• skjul,

• sygdomsforebyggelse,

• og løbende tilsyn

ikke blot elementer, der forbedrer jagten. De er centrale for en ansvarlig udsætning.

Man bør samtidig være varsom med at fremstille fasanudsætning som entydigt positiv for biodiversiteten. Udsætning i stort omfang kan påvirke det omkringliggende økosystem, blandt andet gennem høje lokale fugletætheder, foderpladser, sygdomsrisiko og påvirkning af andre arter.

Vildtpleje og biotopforbedringer kan være gavnlige, men udsætning og naturpleje er ikke nødvendigvis det samme.

En vellykket fasanudsætning begynder længe før fuglene ankommer

Den vigtigste læring er måske, at kvaliteten af årets fasanudsætning i høj grad afgøres, før den første transportkasse bliver åbnet.

Har du valgt gode fugle?

Er udsætningspladsen klar?

Er der skjul?

Er der vand?

Er der gode nattesæder?

Er reviret forberedt?

Har du tid til den daglige pasning?

Og har du styr på reglerne?

Hvis svaret er ja, har fuglene langt bedre forudsætninger for at komme godt fra start.

En ansvarligt gennemført fasanudsætning kræver arbejde – men arbejdet bør netop være en del af vildtplejen. Målet bør ikke blot være at have mange fugle på reviret, men at skabe forhold, hvor de udsatte fasaner kan leve så naturligt og sundt som muligt frem mod jagtsæsonen.